på vej til dagens første møde. Søren har igen været for nærgående overfor en af vores kunders sekretærer og det har igen skabt problemer. Hans ego er simpelthen for stort, men han er desværre en fandens god sælger. Jeg bliver igen nødt til at tage en snak med ham, for at gøre ham klart, at uanset hans salgstal bliver jeg nødt til at fritstille ham, hvis ikke han kan lære at holde fingrene fra kunderne. Ud over dem må han knalde alle de kvinder han har lyst til.
Søren sidder på kanten af mit skrivebord, da jeg træder ind på kontoret. Han sidder og leger med min brevvægt, som er en forstening jeg fandt på stranden en sommer, jeg var på besøg hos min mormor i hendes hus ved Vesterhavet.
”Gider du sætte dig i en stol Søren”, siger jeg måske en anelse for irriteret. ”Ja ja ja, nu ikke så sur Maria. Jeg ved hvad det her handler om, men hende Susanne nærmest kastede sig over mig, og hvem siger så nej?” siger Søren med et overlegent smil, mens han lader sine øjne vandre ned af mine ben. Jeg skulle måske ikke have taget den korte nederdel på i dag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar